søndag den 15. april 2012

Lækker wok med soya-marinerede rejer og grøntsager!

Wok med soya-marinerede rejer, grøntsager og cashewnødder!

Selvom snittearbejdet tager tid, kan det helt klart betale sig at lave denne ret i sidste ende. Den er super sund og lækker!





Lav marinaden til rejerne 2-3 timer før severing:
1 stilk citrongræs
Et fed hvidløg
2 spsk. frisk ingefær
skal og saft af en limefrugt - usprøjtet
2 spsk. soyasauce
3 spsk. sød chili sauce
4 spsk. sesamolie


Pil det yderste lag af citrongræsset, skør enderne af, og snit resten af stilken fint.
Hak hvidløg og ingefær.
Riv limeskallen, og pres saften.
Rør citrongræs, hvidløg, ingefær, limeskal, limesaft, soya, chilisauce og sesamolie sammen.
Vend rejerne i marinaden, og lad dem stå 2-3 timer på køl.


Ingredienser til wok:
400 g. rå tigerrejer uden skal.
1/2 broccoli
1/2 blomkål
3 gulerødder
1 bundt forårsløg
100 g. sukkerærter
1/2 spidskål
100 g. cashewnødder
sesamolie til stegning
et bundt frisk mynte
et bundt friske koriander
evt. nudler - hvis det ønskes

Fremgangsmåde:

Hvis du ønsker nudler i retten, kog dem efter anvisningen og efter ønskede mængde først og sæt dem til siden. (Kan SAGTENS spises uden!)

Skær broccoli og blomkål i mindre stykker.
Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde stave.
Rens forårsløgene, og skær dem og ærter i tynde strimler.
Snit spidskålen fint.
Rist cashewnødderne gyldne på en varm pande i lidt sesamolie.
Opvarm en wokpande med lidt af marinaden fra rejerne. (Gem lidt af marinaden til senere brug.)
Steg rejerne i 2-3 min. og læg dem til side. Held resten af marinaden i panden og steg grøntsagerne i 2-4. (Evt. lidt af gangen, hvis der ikke er god plads.)
Læg rejerne tilbage i wokken (sammen med nudler), og varm det hele igennem.
Vend cashewnødder, frisk hakketmynte og koriander i retten og server straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar